Kære samarbejdspartner,
Brinkland Emballage er en familievirksomhed, som blev grundlagt af marskandiseren Max Anton Brinkland på Vodroffsvej, i København. Fra, at være grundlagt som en produkthandel, udviklede virksomheden sig gennem de glade 60’ere til, at fokusere mere på bølgepapkasser. 1970 blev starten på bølgepapeventyret, som ved flytning til nye og større lokaler på Sivkærvej blev grundstenen for den emballagevirksomhed vi ser i dag. Virksomheden bygger på familietraditioner og en virksomhedsånd, som siden starten er videreudviklet til det fremgangsrige koncept og forretningside som i dag er baseret på god service, stor fleksibilitet og effektiv kundetilpasning.
Der har altid været fokus på at finde de optimale emballageløsninger for vore kunder og styrken har været et bredt produkt sortiment af genbrugskasser og standardkasser i alle størrelser og kvaliteter.
Langsomt øges volumen og i starten af 80’erne opstår der et stigende krav til mere lagerplads. Fjernlager anskaffes på Øresundsvej. I 1984, med sine 70 år, beslutter Max Anton Brinkland at slippe roret i sin virksomhed. Nære familiemedlemmer viderefører virksomheden i den samme ånd, med samme værdier og nye kræfter.
Sortimentet af genbrugs bølgepapkasser stiger i takt med, at virksomheden øger standard sortimentet af flere emballageprodukter. Virksomheden træder ind i IT verden. Medarbejder staben øges. Aktiviteten øges og virksomheden kan være stolt over at kalde sig Danmarks største genbrugscentral for bølgepapkasser! Næste ekspansion sker i 1991, hvor den nye afdeling etableres på Roskildevej i Tåstrup. Med den centrale beliggenhed for servicering af kunder i Storkøbenhavn og på Sjælland, beslutter man sig for, at samle hele virksomheden på en og samme adresse i Tåstrup.
I dag kan vi konstatere, at virksomheden er trådt ind i en ny fase af sin videre udvikling. Tommy Kvist Andersen, har i april 2004, med baggrund i familietraditionerne overtaget virksomheden efter mange gode år under Ole Nielsens ledelse.
Vi vil med denne lille historie, byde alle vore nuværende og kommende samarbejdspartnere velkomne. Vi ser frem til et godt samarbejde fremover.
Med venlig hilsen
Brinkland Emballage ApS
Michael Kvist Andersen
Administrerende direktør/MBA
|