Læs mere om palle kasser PALLETERING Stablingsstyrke er betegnelsen for emballagens evne til at modstå tryk. Bryder de emballager sammen, som er placeret nederst, kan det enten skyldes en forkert (evt. for svag) bølgepapkvalitet eller et forkert stablingsmønster. SØJLESTABLING Når emballagerne stables, er det vigtigt, at de stables nøjagtigt ovenpå hinanden, så emballagernes hjørner danner lodrette søjler. FORBANDTSTABLING Forbandtstabling er en palleteringsmetode, som ofte anvendes, da den stabiliserer palleteringen, f.eks. ved trucktransport. Transportforsøg har dog vist, at emballagens stablingsstyrke forringes med op til 50% ved forbandtstabling. ET PAR GODE PALLETERINGSRÅD Det et vigtigt, at de enkelte emballager stables kant mod kant, da en tilfældig stabling altid reducerer stablingsevnen. Det er også vigtigt, at alle emballager placeres omhyggeligt inden for pallens areal, så emballagernes kanter understøttes, da ”udhæng” reducerer den enkelte emballages stablingsstyrke. Palleteringen kan stabiliseres yderligere, hvis man placerer et stykke pap mellem hvert lag emballage. KONSEKVENSER VED TRYK OG UDSTANSNING I BØLGEPAP Da bølgepap er en søjlekonstruktion, vil enhver deformation af søjlerne (bølgerne) forringe emballagens bæreevne. Udstansninger, bære-, ventilationshuller, m.m i emballagens sider og gavle, vil forringe stablingsstyrken med 10-20%. Deformering af bølgerne i pappet kan også opstå, hvis emballagerne forsynes med flexo- eller bogtryk, fordi klicheerne præges ind i bølgepappet og dermed svækker styrken. Er emballagen ”overtrykt”, vil stablingsstyrken nedsættes med 25-30%. STABLING Et at de oftest tilbagevendende begreber ved udvikling af transportemballage, er kassens stabelstyrke. Dette udtrykker en emballages evne til at modstå en statisk belastning ovenfra. Jo flere kasser man stabler oven på hinanden, jo større bliver trykket på de nederste. For ar takle dette problem, udnytter man det faktum at bølgepap, via sin gitterstruktur, har en høj stablestyrke i bølgeretningen. Stabelstyrken afhænger af linernes gramvægt, og af den bøgepapprofil som vælges ( E – B – C eller DD). Udover pappets og konstruktionens udformning, spiller måden kasserne er stablet på også en stor rolle for stabelstyrken. Den bedste effekt opnås ved at stable i præcise søjler, hjørne på hjørne (søjlestabling). Stables kasserne i forbandt kan man i værste fald ende med at halvere stabelstyrken i forhold til søjlestabling. Desuden er det vigtigt i denne sammenhæng at der ikke stables ud over pallekanten. Tryk og diverse udstansninger er også med til at svække stabelstyrken. Bølgepap består af træ- og cellulosefibre og er derfor hygroskopisk, dvs. at det optager og afgiver fugt. Den optimale luftfugtighed er 50% rel. Udvisning til begge sider vil have en negativ indflydelse på stablestyrken. Bliver kasserne placeret i et meget fugtigt eller tørt miljø skal man derfor være forberedt på en svækkelse af stabelstyrken. Dette kan evt. afhjælpes ved valg af linetyper. Genbrugsliner er pga. deres korte fibre mere modtagelige overfor fugt, end kraftliner der har lange fibre. |